Computeren kræver mere og mere af brugeren – på trods af at den egentlig bliver nemmere at bruge. Der kommer nye programmer til og nye versioner med et væld af muligheder, så man kan føle sig lidt som en sinke, hvis man blot bruger f.eks. Word til at skrive. Brugervenlighed er nødvendigt, men bag den venlige brugerflade er computeren og programmet helt uforståeligt.
Man kender det også fra andre computeriserede områder. Bilen for eksempel. Jeg stod for nylig ved en parkeringsplads og havde brug for en skiftenøgle til at justere baghjulet på min cykel. Ingen af de bilister jeg spurgte, havde værktøj i bilen – men de havde et Falckabonnement! Værktøj er for nørderne. Vi kan måske nok skille bilen ad, men det kræver alligevel specialister at samle den og ikke mindst få den til at virke.
For tusind edb-år siden kunne man blandt andet vælge mellem en DOS baseret PC eller en brugervenlig Macintosh. Rigtige computermandfolk valgte naturligvis DOS og siden Windows, for det havde man kontrol over helt ned til roden af maskinen. I dag brugeren ingen nørd, og det er heller ikke mere nok at kunne skrive i config.sys filen. Rundt på computeren ligger der et hav af diverse filer som i fællesskab holder den i gang. Man må forlige sig på at plug-and-play rent faktisk virker, ellers er der problemer.
Man kan dog stadig nøjes med at bruge computeren til at ren tekstbehandling – ligesom man stadig kan bruge telefonen til blot at ringe op og tale med familie og bekendte. Men sådan er det ikke på internettet. Teknologien og standarder udvikler sig i voldsom hast og tilbyder brugeren nye muligheder for selv at vælge hvordan man vil meddele sig til omverden eller hente informationer (og underholdning). Det kræver til gengæld at man følger med og opdaterer sin browser fordi de gamle programmer naturligt nok ikke understøtter de nye faciliteter. Der er i dag masser af websider som ikke kan vises med browsere ældre end version 4 eller uden forskellige udvidelser såsom Shockwave-Flash-Player eller PDF-Reader. For de fleste nye almindelige brugere er det ikke noget problem, fordi de fra starten er installeret på deres computere. Men i løbet af blot et års tid skal de tage stilling til opdateringer, nye udvidelser og nye krav fra websiderne om at den eller anden teknologi er nødvendig.
Tendenserne ses hver gang en ny browser(version) rammer markedet, og den nyeste browser er Microsoft Internet Explorer 5 – altså til Macintosh, for Windows versionen har eksisteret længe, men i hvert fald én facilitet findes endnu ikke i Windows-versionen.
Det kan synes som en lille ting, men det er muligheden for at kunne forstørre teksten, der umiddelbart springer i mine øjne. I lang tid har designeren nemlig ved hjælp af cascading style sheets kunnet bestemme hvordan teksten stod på web-siden (se for eksempel på www.adobe.com) – jeg kunne hverken gøre fra eller til med hensyn til skriftstørrelsen. Designet var forventeligt lavet udfra overvejelser om hvordan elementerne, billeder og tekst, fungerede i sammenhæng, om hvornår en tekst er bedst læselig – samt udfra et ønske om en genkendelig visuel identitet.
Adobes website (i 2000) er designet med cascading style sheets for at styre formen på tekstindholdet, men det bliver
meddesignet af hvad brugeren bestemmer, der er læselig tekst. Resultatet bliver et helt forkert forhold mellem elementerne på siden f.eks. overskriften
the orphanage og teksten
Ex-ILM wizards .... Det må brugeren kunne håndtere, men designeren har også et problem.
Hvis en web-side er dårligt designet – det handler ikke om siden er flot eller ej, men om teksten er for lille til at læse – kan jeg i stedet for at forlade siden i vrede vælge at forstørre teksten op til 300 procent. Det er jo fint, fordi jeg jo kan komme til at læse hvad der står på siden, men jeg er samtidig blevet meddesigner på websiden og skal selv tage stilling til skriftstørrelse og dermed hvordan siden ser ud som helhed. Men det er også besværligt fordi indstillingen af skriftforstørrelse også gælder for den næste webside. Den har måske været designet med et fornuftigt skriftvalg og falder derfor nu helt fra hinanden. Dén webside vil give et meget dårligt førstehåndsindtryk (og det ved man er vigtigt for besøget) hvis jeg ikke er mit ansvar bevidst.
Jeg skal som bruger vælge nogle af de ting som jeg tidligere forventede at web-designeren tog stilling til. Jeg er blevet en mere professionel bruger der selv har en del af ansvaret for om jeg får noget ud af internettet.
Men chokket er måske størst for web-designeren som lige troede at have fået styr på elementerne og placeret dem i en fast struktur. Og så opdager at web-design netop ikke er at placere i en fast struktur, men i lige så høj grad at beslutte hvor og hvordan designet skal være elastisk, så det giver plads til lige meget hvilken indstilling brugeren bestemmer.
