Fontc[art] Generator
20. okt 2001 Alt hvad der ikke kan automatiseres, er design.
Fontc[art]Generator er et lille værktøj, skrevet i javascript, som lader dig sætte en række parametre for at lave et Fontc[art]. Ud fra disse parametre laver programmet nogle mere eller mindre tilfældige forslag. Og så er det op til dig, designeren, at vælge det rigtige (hvis det altså er der, ellers sætter man programmet i gang igen).
Blot husk, at det ikke laver sådan nogle semitransparente photoshop filtrerede lækkerier. Det virker indenfor begrænsningerne for at vise tekst i HTML. Og naturligvis de valg jeg har lavet for programmet. Prøv det for sjov – og for ideens skyld – og send dit valg til arkiverne.
På ATypI konferencen i København 2001 sagde Erik van Blokland fra Letterror at design ikke er at lave et større eller mindre antal mulige løsninger på en designopgave. Designet består i at vælge netop den rigtige løsning blandt alle disse løsninger. Og eftersom det at lave alle forslagene kan automatiseres, hvorfor så ikke gøre det. Altså fremstille et værktøj, et program, der kan udføre denne opgave.
5
De seks A-billeder er genererede tilfældigt med Fontc[art]Generator.
Klik på et af dem for at deltage i design afstemningen om hvilke farver der skal bruges i det Fontc[art]Generator logoet.
Vær designer
Skriften er en byggesten
Designet med Fontc[art] Generator. Illustration til Eks-Skolens Trykkeri, Kalender i 2005.