Få mig ikke til at føle mig dum

11. mar 2013 Internettet er OK, jeg synes også vi skal beholde det, men ind imellem er det bare så irriterende. Annoncer, for eksempel, er irriterende, og det samme er forestillingen om at noget er gratis blot fordi det er reklamefinancieret. Lige som personlige mails med freestyle snak a la ‘do you love learning…’ fra et kursus site i anledning af Valentine’s Day.

Den evindelige insisteren på at jeg også lige kunne købe denne dims fordi det gjorde nogen jeg kender, er irriterende. Jeg vil gerne høre mennesker (jeg kender eller har tillid til) sige hvad de finder godt ved dimsen, men den algoritmiske snævre tilgang til mine behov er tæt på at være fornærmende.

Og så er Flash sider på mobilen naturligvis irriterende. Men alt dette lykkes det mig for det meste at ignorere.

1
Jeg lever også med at internettet er forførende nemt tilgængeligt til at hjælpe med at huske ting, som jeg ret beset gjorde bedre i at anstrenge mig for at huske ved egen hjælp, men det er en helt anden diskussion.
Irriterende er også kodesprog eller på anden måde uforståeligt sprog – eller kompetencer som en website uden grund antager at jeg har. Dårlig kommunikation, simpelthen, og det gælder såmænd også AFK.
Steve Krug slog hovedet på brugervenlighedssømmet i 2000 med bogen Don’t make me think og fastsatte med den titel en langtidsholdbar tagline for brugervenlighed på nettet. Det giver nemlig stadig mening, fordi hver eneste gang jeg stopper op og tænker “Øh, hvad betyder lige det”, er der en risiko for at jeg ikke gennemfører det jeg kom på siden for.
Alligevel vil jeg gerne have at websites får mig til at tænke, ikke bare over indholdet, men også hvordan verden eller blot den enkelte website er skruet sammen, at den udfordrer vanetænkningen – at alt ikke behøver at være skruet sammen på samme måde eller efter samme metode.
Men der skal være en mening, en logik, som jeg kan opnå ved at tænke mig om. Det kunne være at jeg opdagede noget der var smart. Ellers kommer man nemt til at føle sig dum. Og det er det virkeligt irriterende. Har de overhovedet selv prøvet det af?.
Er luften ved at gå ud af QR boblen

Er luften ved at gå ud af QR boblen

I løbet af 2011 syntes brugen af QR koder at eksplodere. Det var en magisk formular der kunne få besøgende til hjemmesiden. Eller virkede bare så nyt og smart så lemmingerne løb igen.

Jeg deltager nødigt i spørgeskemaundersøgelser

Jeg har stor forståelse for at der er behovet for at få viden om hvorfor vi gør som vi gør, og hvad vi mener om dette og hint. Det sker også at jeg bidrager, enten fordi det lige er belejligt eller at spørgeren er troværdig – også selvom man ikke altid kender undersøgelsens bagvedliggende dagsorden. Derfor gav jeg mig også i kast […]