Vi er fulde af numre
13. dec 2013 Jeg prøver at lade som ingenting. Jeg forvandles til tal. I mellemtiden bliver ord til holdning, fordrejet til nye ord, skilt til brudstykker med pludselig skønhed eller fortvivlelse. Hele tiden midlertidigt. Tal derimod holder, selv når de bliver pakket ind i ord, i fortolkning. To er stadig to. Ord mister deres oprindelse.
Jeg plejede at tænke at svar altid kunne uddybes, selv svar på det simpleste spørgsmål. Jo mere svar jeg fik, jo mere opdagede jeg, kunne bruge yderligere svar.
Nu om stunder er det spørgsmålene som er komplicerede, tildækkede, med hemmelige kroge og sproglige springknive, som jeg skal forholde mig binært til: Sandt eller falskt, ja eller nej. Eller på en skala fra 1 til 5.
Er det godt eller skidt? Hvad vil det sige at kunne lide?
Så hellere tørre tal.
5